Hop til hovedindholdet

Halsnæs Kommune logo

8-ugers kursus i Mindfulness-baseret stressreduktion, MBSR


Dato og tid

Mandag d. 13. januar 2025 kl. 13:30 til mandag d. 31. marts 2025 kl. 15:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 8. januar 2025 kl. 09:00

Sted

Halsnæs Rådhus - Lunden v/Indgang B, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk Halsnæs Rådhus - Lunden v/Indgang B
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

8-ugers kursus i Mindfulness-baseret stressreduktion, MBSR


Arrangementsbeskrivelse

8-ugers kursus i Mindfulness-baseret stressreduktion, MBSR
 
Dette forløb er til dig som ønsker at styrke din mentale sundhed gennem øget nærvær. 
 
Forløbet er et veldokumenteret mindfulnessbaseret stressreduktionsprogram (MBSR). Forskningen i forløbet viser, at træningen kan mindske symptomer som stress, angst og tristhed og kan give større ro og glæde i forhold til hverdagens udfordringer.
 
Forløbet er for alle, uanset erfaring. Du vil blive introduceret til forskellige konkrete mindfulness teknikker, som du kan bruge i din hverdag.
 

Indhold

 
På dette 8 ugers forløb vil du få indsigt i og erfaring med:
• Opmærksomhed på åndedrættet
• Kropsscanning
• Blid enkel yoga
• Siddende og gående meditation
• Uformel mindfulness i hverdagen
 
Derudover vil der være korte oplæg om mindfulness, stress og kommunikation samt udveksling og deling i gruppen.

Kursets opbygning

 
MBSR er et 8-ugers kursus, med en ugentlig mødegang a 2, 5 - 3  time samt en fordybelsesdag på 6 timer.
Kurset foregår i en gruppe på  ca 8-12 deltagere og er en blanding af gruppeundervisning, meditation og yoga.
 
Mellem hver undervisningsgang er der hjemmearbejde a 45-60 minutters mindfulness-træning seks dage om ugen. Hjemmearbejdet hjælper dig til at integrere mindfulness i dagligdagen og opbygge en vane for regelmæssig træning/praksis i mindfulness.
 

Det praktiske

 

Informationsmøde

Forløbet indledes med et informationsmøde, hvor du bliver introduceret til forløbet.
 
Efter introduktionsmødet tager du endelig stilling til om du ønsker at deltage i forløbet.
 

Datoer

Mandag d. 13/1              kl. 13.30 – 15.00             Introduktionsmøde
Mandag d. 27/1              kl. 12.30 – 15.30             Session 1
Mandag d. 3/2                kl. 12.30 – 15.00             Session 2
Mandag d. 17/2              kl. 12.30 – 15.00             Session 3
Mandag d. 24/2              kl. 12.30 – 15.00             Session 4
Mandag d. 3/3                kl. 12.30 – 15.00             Session 5
Mandag d. 10/3              kl. 12.30 – 15.00             Session 6
Onsdag d. 19/3               kl. 09.00 – 15.00             Heldagssession
Mandag d. 24/3              kl. 12.30 – 15.00             Session 7
Mandag d. 31/3              kl. 12.30 – 15.00             Session 8
 
Medbring yogamåtte eller noget andet blødt at ligge på samt et tæppe.
Ved fremmøde 6 ud af 8 mødegange inkl. heldagen udstedes der kursusbevis, når kurset er afsluttet.
 

Underviser

 
Morten Steensig, cand. mag i psykologi, HR og Organisationskonsulent.
Jeg er uddannet MBSR underviser fra Århus Universitet og har selv omkring 30 års erfaring med meditation og mindfulness.
 

Lidt mere om MBSR

 
MBSR er udviklet af Jon Kabat-Zinn ved Center for Mindfulness, University of Massachusetts Medical School, i USA.
Gennem forløbet træner vi vores opmærksomhed. Vi sætter fokus på, hvordan man kan forholde sig til tanker, følelser, og kropslige fornemmelser, med en kærlig og accepterende opmærksomhed. På den måde kan man træne sig selv i at være fuldt til stede i nuet. 
 
De fleste af os er fanget i vaner og automatiske reaktioner. I mindfulnesstræningen øver vi os i at se mønstre mere klart og blive opmærksomme på hvordan vi forholder os til det vi sanser, føler og tænker. Det er en træning i at møde os selv og andre med en holdning af tålmodighed, nysgerrighed, venlighed og tillid.
 
Igennem et MBSR forløb kan du lære at tage bedre vare på dig selv og udvikle egenomsorg samt finde tilbage til en meningsfuld forbindelse imellem din krop, dine tanker og dine følelser.
 
Internationalt anerkendt forskning viser, at MBSR bl.a. kan øge livskvalitet, empati, opmærksomhed og personlig effektivitet ligesom det kan nedsætte symptomer på stress, angst, depression og kropslige smerter.
 
Du kan læse mere om MBSR forløbet her.
 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Halsnæs Kommune
Tlf: +45 21776287
moris@halsnaes.dk

Kontaktinformation til arrangør

Halsnæs Kommune
Tlf: +45 21776287
moris@halsnaes.dk